Vilde Universer 2023

Alt det arbejde, som så mange mennesker har lagt i Vilde Universer, blev forløst med succes i denne weekend. For vi kan ikke komme uden om, at det var en fantastisk weekend med fantastiske mennesker, og jeg er stolt af både den indsats som folkene bag har lagt i det, men også det arbejde, jeg selv har gjort. Jeg er så glad for, at jeg tog mig sammen, trodsede angst og hoppede på et online møde for mange måneder siden.

Det er et dejligt, jysk arrangement, som jeg på det varmeste kan anbefale til både det skrivende folk og det læsende. Dejligt nede på jorden, hvor alle taler med alle.

Selv fik jeg lokket en masse folk til. Både venner og familie var så søde at dukke op. Og jeg tror ikke, nogen fortrød det. Hvis de gjorde, må vi lige tage en snak om, at de skal have deres prioriteringer i orden. Det var så dejligt at kunne præsentere dem alle for hinanden, og jeg havde kolleger repræsenteret fra både Håbefulde Unge Forfattere, SkriveGruppen i Aalborg og horrormiljøet i Danmark.

Inden jeg går videre, vil jeg gerne sige tak til min mand, som både klarede at være mine muskler, når der skulle sættes borde op og lave kaffe til folket. Og tak til Anna og Christine, der med de største smil satte sig til at passe kiosken, da jeg spurgte (læs: tvang), om de ville give en hånd med.

Og nu til mig, for jeg er pissestolt af det oplæg, jeg lavede, og mit moderatorjob. Jeg har ikke den store erfaring med at tale foran andre, men til min overraskelse kan jeg faktisk lide det. Jeg håber ikke, det bliver sidste gang. Jeg er klar over, at der var ting, jeg kunne gøre bedre. Ting, som jeg kan lære, men er det ikke fantastisk, at jeg kan gå derfra og smile over mine småfejl og glæde mig til næste gang? Om jeg er verdens bedste? Næ. Behøver jeg at være det? Næ. Så jeg nyder turen og slapper af med min nye viden om, at jeg klarede det godt.

Kort kan jeg da lige taget hovedet ud af min egen røv og fortælle, at jeg først snakkede om ARG, som er en meget alternativ måde at skabe narrativer i horrorgenren. Bagefter sørgede jeg for, at de fire paneldeltagere Line Lybecker, Heller Perrier, Jesper Frydenlund og Sofie Bengtsen ikke talte i munden på hinanden og svarede på de spørgsmål, som jeg havde forberedt. Det var et hyggeligt panel, hvor de havde meget tilfælles. Dog kunne man se hver deres sjæl brænde igennem, når de talte om deres forlag.

Jeg regner med at blive i arrangørgruppen, og du er velkommen til at spørge, hvis det er noget, der fanger dig.