#forfattertag (del 1)
- Mariane Mide
- 20. maj 2023
- 2 min læsning
Jeg blev for noget til siden tagget af Louise Lund Olesen og skal svare på nogle spørgsmål. Med “skal” mener jeg selvfølgelig, at hun har en pistol for min tinding og skyder mig, hvis jeg ikke gør det. Jeg tænker, at jeg deler mine svar op i lette bidder, så I ikke drukner i information om mig.

Computer eller notesbog?
Jeg skriver på computer. Jeg lider af dystoni, der kommer til udtryk som skrivekramper. Typisk for en forfatter, hva’? Jeg kan ikke skrive mere end nogle linjer I hånden, inden jeg får ondt langt op I armen. Jeg kan egentlig godt lige at skrive I hånden, og gør det når jeg skriver dagbog (og fordi jeg elsker notesbøger), men hvis jeg skal skrive som en prof, kan jeg ikke samtidig tage mig af smerter.
Fag- eller skønlitteratur?
Skøn. Jeg har mange fagbøger om alverdens forskellige ting, men jeg burger det mest som opslagsværker og inspiration. Jeg har fx en del om magi og religion, men jeg tror ikke på det. Det er bare lækkert at kunne få ideer og viden fra de emner.
Kaffe eller te?
Helt klart te. Mine svigerforældre venter stadig på at jeg bliver “voksen”, men jeg hopper nok ikke på kaffevognen foreløbig. Jeg er ikke kræsen med te, men jeg har holdninger. Fx er jeg ikke glad for earl grey. Det kan drikkes, meeen…. Jeg er heller ikke glad for te med ingefær og gurkemeje. Det er for stærk for mig. Min yndlingste er helt sikkert lakrids og kamille. Og gerne hvis det er blandet sammen!

Hvad er dine favorit skrive-snacks?
Ingen! Snacks distraherer mig, når jeg skriver. Men! Jeg er glad for drikkevarer. Te, cola, danskvand og elektrolyt piller (brusetabeletter med smag og koffein, Marianes magiske drik). Hvis jeg bliver sulten mens jeg arbejder, stopper jeg med at arbejde og finde mad. Jeg kan åbenbart ikke begge spise imens.
Hvilket forfatterredskab har du flest af?
Tastaturer. Jeg har 5 forskellige. Og de kan alle et eller andet, som jet elsker ved dem. Desværre kan jeg ikke bare tage funktionerne og komme over i det samme tastatur. Jeg kan lide når tasterne lyser, så jeg kan skrive i mørke. For det gør jeg helst. Der skal være et lækkert feel, når man trykker på knapperne. Det skal være lille så jeg kan tage det med mig. Det skal helt have ledning, så jeg ikke stresser over, om det skal have strøm. Og det skal helst have relativt store knapper (som et alm gamer tastatur). Ja, jeg ved det modsiger mig selv med størrelse, men jeg sagde jo også, at jeg ikke kunne få det hele i et tastatur. Jeg tror jeg mangler, at nogen laver et forfatter-tastatur. Ikke et kontortastatur. Vi skal ofte ikke bruge numpad, men vi vil gerne have mulighed for at styre musik. der er sikkert mange ting man kunne ønske sig. Faste macroer til word og scrivener?
Comentarios