Update om alt
- Mariane Mide
- 11. dec. 2021
- 2 min læsning
Så er det i morgen at min adventsnovelle kommer ud til offentligheden! Den er en del af Read.die.repeats knap så glædelige budskab i denne kolde vintertid, og den er klart et læs værd, hvis man skal have fjernet den evige kvalme fra Wham!s Last Christmas og Careys objektivisering af de folk, hun ønsker sig af julemanden.
Jeg siger ikke, at folk dør, men jo, folk dør. Og det er altid interessant! Men det skal jeg sige; jeg er jo morder ... Jeg mener horrorforfatter.
Jeg er spændt på, hvordan folk tager i mod den. Korrekturlæser Nicoline Kjærsgaard Møller og forfatter Karina Sund fremhævede de samme 10 ord fra novellen under de samtaler, jeg har haft med dem. Jeg tager det som god ting, at nogle ting brænder sig fast på den måde, og jeg er stolt af mit arbejde. Tak for de venlige ord til jer begge!
Jeg smider selvfølgelig et link til novellen i morgen, så den er til at finde.

Mit kapitellys brænder også stødt ned. Kapitel 12 og 13 har været lidt hårde, og jeg frygter at det kun bliver værre i takt med at spændingen optrappes, men jeg ser det som en god ting, at jeg skal opdrage lidt på "min bogbaby". Der er sgu meget, som man kan overse, når man sidder og drukner i sin egen lille verden. Men jeg tror, der er nogenlunde styr på det. Og det jeg ikke har styr på, kommer i notesbogen, eller bliver sendt tilbage til redaktøren. Så må Helle lige træde i karakter, så historien kan rettes ind.

Der er også en del nye oplevelser, og vi er i gang med at se på forsideillustration. Jeg er spændt på hvad vi ender med. Jeg har stor tiltro til illustratoren, der tidligere har lavet virkelig flot arbejde. Måske skulle man lave nogle skitser, så man kan arbejde ud fra samme idé?
Jeg har også stadig gang i morgenmøderne med Maria, og til tider dukker andre op. Jeg er virkelig glad for, at folk vil arbejde sammen med mig på denne måde. Og endnu gladere for at høre, at jeg hjælper dem til at være motiverede. Nogle har endda tilbudt at smide lidt penge efter de udgifter, som jeg har i forbindelse med at have zoom. Det er virkelig et godt tegn, og fortæller mig, at jeg giver andre lidt værdifuld skrivetid. Igen vil jeg opfordre folk til at kontakte mig, hvis de har lyst til at være med.





Kommentarer