Te og Fantasticon: Hygge inden Horror

Det var meningen, at denne post skulle være lavet i går formiddags, men jeg valgte at sove, for fredag var en meget lang dag! But I REGRET NOTHING!

Jeg skulle op kl 4.45 for at kommet til toget i Hobro. Det er meget tidligt. Men ikke så tidligt, at min krop ikke stressede og jeg vågnede allerede kl 3.45, spændt og meget nervøs for dagen.

Jeg ved ikke, hvad jeg brugte tiden til. Jeg har nok i virkeligheden ikke været helt vågen, men jeg husker havregrød med chokoladesovs.

Jeg troede så, at jeg skulle sove i toget, men jeg fik ikke mere end en halv time mellem et sted inden Fyn og et sted inde på fyn. Den eneste grund til jeg husker det er, at jeg gik glip af Lillebæltsbroen. Ved ikke hvorfor, men jeg er ret vild med at køre på broer og gennem tunneler. Måske bare fordi, det er anderledes end de marker og træer, der er på det meste af alle ture i DK.

Store, farlige København dukkede op ved ti tiden. Eller så dukkede jeg op i København. En lille panik begyndte at tage over, da jeg indså, at jeg for alvor var på fremmed grund. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, men det var der en anden, der gjorde. Heldigvis. Min fantastiske guide, Maria, hentede mig på hovedbanegården. Hun var lokalkendt, og manede al min angst i jorden. Hun førte mig rundt og gav te på et lille sted, som jeg aldrig fandt ud af, hvad hed.

Vi kender hinanden fra den uge, vi var på skrivelejr, men jeg var nervøs for, om vores kemi var god under andre omstændigheder. Det skulle vise sig, ikke at være et problem. Hold da op, vi kunne snakke. Før jeg så mig om, var der gået 3 timer! Det gik så hurtigt, og jeg er så glad for at have lært hende bedre at kende. Selv hvis jeg ikke havde haft andre planer, var det turen værd i sig selv.

Fantasticon var den egentlige grund til, at jeg havde rejst den lange vej. Ikke så meget for foredragene, som for de mennesker, jeg vidste, ville dukke op. I løbet af 2021 har jeg fået nogle kontakter og bekendte, som jeg aldrig har set i virkeligheden. Jeg synes, det var på tide, at lave det om. Det var også en mulighed for at få fingrene i det nye magasin fra Read.Die.Repeat. Vol. 2 indeholder nemlig min novelle Ann-agram. Og jeg er spændt på om folk regner den lille hemmelighed ud, som den indeholder.

De folk, jeg mødte, var ikke halvt så uhyggelige som deres illustrationer og tekster. Ambitiøse, spændende, venlige og engagerede. Det var en fryd at være i deres selskab, og jeg glæder mig til, jeg får muligheden igen.

Inden da, er der dog en masse jeg skal have læst. Jeg kunne jo ikke slippe derfra uden at købe bøger. Og togturen hjem blev også brugt på at læse. Jeg kunne ikke holde snitterne fra det nye Read.die.Repeat, og det var læst, inden jeg nående Vejle. Mit eksemplar havde selvfølgelig fået en masse kruseduller, for vi ved jo alle, at magien ligger i streger, der er så snørklede som vejen til en forfatterkarriere 😉

Jeg var tilbage i Templet (min lejlighed) 00.50. Jeg var for træt til at tænke klart og endte med at lave en portion popkorn i stedet for at gå i seng, men da jeg først havde lagt mig, gik det stærkt.

Jeg vil gerne takke alle for den tid og energi i sendte i min retning. Jeg havde en fantastisk dag, og håber på flere af den slags sammen med jer!

Jonas Aagaard Dinesen, Kristina Line Hansen, Mariane Mide, Jane Mondrup, Karsten Brandt-Knudsen og NMAAR.