Op på hesten og andre ting, der kan flytte mig fremad...
- Mariane Mide
- 16. maj 2022
- 2 min læsning
Jeg får skrevet en masse (bare ikke i bloggen) og løber alt for hurtigt tør for timer i døgnet. De sidste uger er gået stærkt med alle mulige planer, som jeg ikke engang når at skrive i min personlige dagbog. Og nu kaster jeg udklip af mit liv efter jer!

Det er allerede for lang tid siden, der var krimimesse. Og jeg har ikke fået fortalt jer om, at jeg kom hjem med endnu flere bøger, jeg ikke har tid til at læse! Jeg brugte flest penge ved Straarup og co. Ikke mindst fordi de havde messens fedeste mulepose.
Det er også en ny udgivelse på hylderne. Jeg deltog i Science Fictions Cirklens novellekonkurrence med temaet pandemi. Jeg er meget tilfreds med at være en del af antologien, da mit bidrag måske var lige på grænsen til, hvad der var åbenlys pandemi. Det er helt sikkert en Sci fi, men jeg har set emnet fra en lidt mere samfundskritisk vinkel, og hvem skulle have troet det om mig?
Jeg vil også slå et slag for Forfatterterapi, podcasten, som jeg deltog i for noget tid siden. Jespers umiddelbare tanker og gæsternes lyst til at fortælle giver fantastiske og autentiske samtaler som klart kan anbefales.

Og for at tale endnu mere om mig selv og min "fame" kan jeg blære mig med, at Karsten har
tegnet mig som zombie sammen med en håndfuld andre ansigter, der vandt hans konkurrence. Jeg er derfor featured i Absurd!
I fredags sad jeg og var en for fattig forfatter på klostertovet i Aalborg. Heldigvis er det med mine kolleger Christine, Eline OG Jesper. mennesker, som jeg kan begynde at plage med mine sære ideer og tanker. Der bliver ikke ryket så meget på næsen her, når jeg snakker om døde babyer. Og hvad mere kan en horrorforfatter drømme om hos sine kolleger? Forfattere er de bedste kolleger EVER!

コメント