top of page

Nye udgivelser

  • Forfatters billede: Mariane Mide
    Mariane Mide
  • 8. dec. 2022
  • 2 min læsning

Så er det tid til, at jeg skal til København igen. Som sagt var det ikke planen, men sådan går

ree

det. Jeg glæder mig meget til, jeg skal over og snakke med Freddy E. Silva og Pernille L. Stenby. De er begge forfattere, som jeg har læst før, og det er spændende at følge med i, hvad de laver nu.

Stenby kender jeg fra hendes Mestenes-serie, som jeg stadig er i gang med. Men den klassiske forfatterrolle lægger vi væk, mens vi snakker om hendes kommende tegneserie, arbejdet med den og de læringsprocesser hun har været i gennem for at komme tættere på det færdige resultat. Som en der ikke selv tegner, er jeg selvfølgelig meget interesseret i, hvordan arbejdsopgaverne skiller sig fra det jeg kender. Men jeg skal nok prøve at komme ned i tegneseriedetaljerne så der rigtigt kan blive nørdet.


ree

Silva og jeg skal snakke om hans Morgion-noveller og det univers, han har skabt omkring sin karakter. Jeg håber lidt, at komme ind bag ved de tanker, der er lagt i de uhyggelige og brutale historier. Inspirationen er åbenlys, men hvordan arbejder man med H. P. Lovecrafts idéer nu til dags? Silva kender jeg fra tidligere, hvor vi har arbejdet sammen med en håndfuld andre om at skabe sidste års horroradventskalender for Read.Die.Repeat. Et super fedt koncept, som jeg håber at prøve kræfter med igen.



ree

Omtalte kalender bliver også tilgængelig i trykt form. Den udkommer ved Death Horror Comic popup Christmas café i weekenden sammen med min lange novelle Glemte liv og Mette Engel-Holms Østerild. Jeg er spændt på, hvordan det hele vil blive modtaget, og håber at jeg kan arbejde mere sammen med forlaget Read.Die.Repeat i fremtiden. De spreder glæde for gyset. Også i denne søde juletid.


Til sidst vil jeg lige nævne, at Vilde universer begynder at ligne noget, jeg ikke kan undvære. Jeg er glad for, og stolt af, at de kan bruge min hjælp, for det er et event, som jeg gerne vil støtte. Og måske skal du også gøre det? Køb din billet og får muligheden for at opleve mig snakke om Alternate reality games. Hvis du ikke ved, hvad det er, kan du jo møde op og finde ud af det.

 
 
 

Kommentarer


Følg mig her: 

  • Instagram
  • Facebook Social Icon

Copyright © 2022 All Rights Reserved. 

bottom of page