Noveller til jeg kaster op

Endnu en novelle er ved at være klar til at blive sendt ind. Jeg skal lige have den forbi nogle flere øjne og så se den igennem fire eller fem hundrede gange mere. Men ellers er den klar. Jeg begynder at nyde processen med at rette. Jeg har altid hadet den del af arbejdet, men jeg tror, jeg forstår det nu. Jeg vidste rent logisk at retningen gjorde en forskel, men jeg var ikke professionel nok til at se hvor meget og hvordan. Jeg kunne heller ikke finde ud af, hvad der skulle rettes. Jeg havde bare håbet om, at alt var godt, som det var. Og det var det ikke. Men jeg bliver bedre til håndværket. Jeg kan sætte kommaer nu (næsten), og jeg kan se, når mine sætninger er helt hen i vejret. Vigtigst er dog, at jeg forstår udtrykket "to kill your darlings." Jeg kan forelske mig i koncepter og sætninger, men nogle gange er de bare ikke rigtige for historien, og selvom det gør ondt, skal den slags slettes. Jeg flytter mig og bliver bedre, og derfor bliver jeg ved, til jeg ikke kan finde flere konkurrencer eller jeg kaster kommaer op i søvne.