Min første stalker og alt det andet

Hverdagen er ved at indfinde sig efter at alle har haft sommerferie og jeg har været syg. Den sidste uges tid har jeg genoptaget min rutine med at skrive om morgenen. Det er dejligt at se de andre, der kommer og er med. Mens jeg har været syg, har nogle stadig valgt at mødes, og jeg synes det er fedt, at jeg bare kan hoppe ind så nemt. Sådan er det med gode venner og kolleger; det føles som om man aldrig var væk.

Skrivegruppen i Aalborg havde også møde for nylig og for første gang i alt for længe, havde jeg mulighed for at dukke op. Det var sgu dejligt at se folk igen, høre hvordan det gik med deres projekter. Og så kunne jeg jo vise min bog frem. Det lod til at alle kunne lide den, og bogen gik på omgang, så alle kunne se den med deres fingre.

Mødet handlede om dialog, og jeg bliver altid så lettet, når jeg indser, at jeg ikke er helt ude i hampen med mine antagelser om skrivehåndværket. På billedet er jeg sammen med Daniel og Christine.

Jeg er også begyndt at lukke lidt op for nogle hemmeligheder om Novice. På instagram (overvejer at udvide til Facebook også) vil man løbende kunne finde posts om bogen, hvordan jeg har lavet den og hvad jeg ellers kan finde på at fortælle. Jeg glæder mig til at afsløre mere i takt med, at vi kommer tættere på udgivelse. Alt dette med at skabe opmærksomhed omkring mig selv, er ikke nyt, Nogle ved sikkert, at jeg klæder mig, så jeg ikke er til at overse. Men det er nyt at lede folk hen på noget, jeg har lavet. Jeg får af vide, at jeg bare skal råbe til hele verden, men man er jo lidt jyde og jantelov i hjertet. Det skal jeg have vent mig af med, for jeg er stolt af bogen, og jeg er sikker på, at andre vil kunne se hvorfor, når de læser den.

Havde også en fantastisk oplevelse den anden dag, da jeg modtager en besked fra min svigerinde. Hun havde været dejlig creepy og stalker-agtig (elsker dig ikke på trods af det, men på grund af det, Susan!) og hun havde fundet mig på saxo. Det er lidt en oplevelse at se sin bog på den måde!

Det er dog ikke hele mit liv, der handler om at jeg er på nippet til at udgive. De sidste nætter har jeg haft nogle fantastiske drømme, der måske burde være mareridt, men historierne er så gode, at jeg er vågnet med en følelse af at være inspireret. En drøm handlede om en indespærret kvinde, der tiggede om mad, og fik serveret kød fra sine familiemedlemmer. Der var også drømmen om et torv omkranset af bygninger som bl.a. Fred og Rose Wests hus, samt en bygning fra Jack the Rippers London og Joseph Fritzels hjem. Her ville mine 7 guides vil hjælpe mig med at finde min dæmon fra det dybe mørke i torvets brønd.

Jeg tror min hjerne er på overarbejde, men jeg ville ønske at den kunne gemme de gode ideer til jeg havde til at yde dem retfærdighed. Lige nu er der bare andre ting jeg skal se på først.