Løst og fast... nej, vist bare løst og løst

I onsdags var jeg en tur forbi Skrivegruppen I Aalborg. Det ligner måske, at jeg var der helt alene, men husk lige, at der er nogen, der har taget billedet.

Jeg er stadig ikke god til at arbejde med mennesker omkring mig. Især ikke mennesker, som jeg synes er interessante, sjove og dejlige. Så det er ikke meget, jeg får lavet, når jeg er af sted. Men jeg nyder det og vil ikke være det foruden. Jeg er altid spænd på at høre, hvad der sker i de andres projekter, og ofte er jeg meget motiveret for at arbejde, når jeg tager derfra. Ikke at jeg kan, for jeg er altid for træt og skal hjem og sove, når vi er færdige.

Jeg har også hentet den nye antologi fra Read.Die.Repeat, Bag spejlet og videre. Igen har jeg fået lov til at lege med ord, og det er gode og meget sære ord, jeg har med. Jeg synes, det er spændende at arbejde med den verden, jeg har taget hul på i de sidste to noveller og vil gerne arbejde videre med det, men der er virkelig mange projekter at holde styr på lige nu, og jeg skal passe på mig selv. Men det er planen at komme videre engang. Jeg skal bare lige have opgraderet mit liv til enten 26 eller 28 timer i døgnet. Så for nu må jeg nøjes. Også fordi jeg skal mærke efter, hvad jeg har brug for at lave. Det der skrivning er jo småterapeutisk for mig. Det viser sig, at jeg kan alt I fantasien, og det skal sgu udnyttes.

Her på falderebet kan jeg lige fortælle, at jeg stadig arbejder på romaner i vildskab. Jeg har selvfølgelig gang i Dødemagersken 2, som er gennem den store omgang med den farvede kuglepen lige nu. Men der er også nogle lidt mere voksne ord i skuffen, som jeg har taget frem igen. Jeg er spændt på, om det kan få lidt værdi for nogen. Engang.