Jeg er en sæk!

I uge 30 fik jeg udvidet mit netværk som forfatter. Nogle af dem har jeg snakket med dagligt siden.

Legenden startede, da vi sad nogle stykker og skrev sammen i vores elskede sækkestole, vores fatboys. De eneste mænd i vores liv på det tidspunkt. Og når vi ikke skrev, grinede vi. Hvorfor kan hele ens liv ikke bestå af skrivning, latter, gode mennesker og en stor mængde snacks?

Vi endte med at få en rutine med nogle skrivesprints. 20 minutters sessioner, hvor vi prøvede at holde kæft og lave noget. Med mere eller mindre held. Det viste sig, at man kan nå meget på kort tid, og det er en rutine, vi har taget med os, selvom vi sidder hver for sig!

De sidste dage har vi skrevet sammen over messenger og haft sprints. Og mine stakkels forfatter-kolleger har måtte udholde mine dårlige eller morbide jokes (morbide jokes er dog aldrig dårlige). Det har været lækkert ikke at sidde alene, og der er noget specielt ved at finde en gruppe, hvor man kan grine, snakke og arbejde i lige dele.

Og hvorfor er jeg så en sæk? Hvis du ikke allerede har regnet det ud, handler det om at vi sad i sækkestole. Vores lille gruppe hedder sække-sprinterne, og på en eller anden måde endte vi med at være sække frem for sprintere. Det burde ikke undre dem, der kender os. (Og hvis det undrer folk alligevel, kan I give mig skylden for at være en dårlig indflydelse.)

Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer os. Jeg er sikker på, at gruppen har potentiale for store gerninger.

Repræsentant Helene i sækkestol med ænder

For at slutte ordentlig af vil jeg gerne takke mine med-sække. Tak til:

Leder-sæk, Anna. Må ligene for altid holde sig i deres egne haver, så du ikke får problemer med nabostidigheder. Jeg takker dig for at holde på fast på os efter legendariske uge 30.

Og i alfabetisk orden:

Med-sæk, Cathrine. Du har min evige respekt for at være med på mine jokes, når andre hopper fra. Og for at sige de jokes, vi andre ikke tør. Velsignet være selvironi.

Med-sæk, Helene. Vores alles andebryster og klappende cheerleader. Jeg ønsker dig søvn i din fremtid. Du har brug for det. Og hvis du skriver crime, så udlever jeg det 😉

Med-sæk og roomie, Louise L. O. (Lovely Oddball). Navngiver af de første ænder. Tak for nogle gode nætter og snakke. Jeg elsker dit søde ydre blandet med den giftige sarkasme. Lækker blanding!

Med-sæk, Louise W. (WonderWierd). Sammen gør vi Nordjylland usikker. Jeg håber, din aggressivitet i stopdans vil give dig evner til at klare hele verden.

Med-sæk, Maria. Den originale timekeeper og gulv-skriver. Du satte dig på gulvet, før det var populært. Starter af de første sprints, må du blive ved at komme med gode idéer.