Hvad der sker, mens jeg er syg.

Jeg har været syg i næsten hele juli. Når jeg ikke lå i min seng, var jeg for træt til at lave noget eller så var der forpligtelser at tage sig af. Ikke at de ting jeg skulle var irriterende, men de krævede alligevel at jeg lige skulle have tid til at lade op ind i mellem.

Nu er sygdommen ved at være på tilbagetog, men jeg har den der hoste, som nok ikke kommer til at gå væk før om flere måneder. Jeg er sikker på i kender den!

Med alt dette sygdom er alting også gået lidt i stå, derfor er det dejligt, at andre kan lave lidt nyheder for mig. Jeg siger derfor tak til Jette fra Gyseren.dk for hendes ord om novellerne Syndikatet: Mærkeren og Stjernehermelin.

Om Syndikatet: Mærkeren skriver Jette:

Manglende forståelse er helt fint i en historie som denne, og måske at fortrække, for måske kommer der mere i denne verden af ofre for Syndikatet. Hint hint ;)

Om min indsats i Stjernehermelin:

Jeg er virkelig glad for udtalelsen, og det er godt, at historien er blevet taget godt imod. Det er også dejligt at den er blevet forstået som en historie med pandemi-tema, for den lidt anderledes tolkning af emnet, kunne måske få nogle til at tvivle på om den hører til i pandemiantologien fra Science Fiktion Cirklen. Men den hører til!

I de timer, hvor jeg ikke har ligget i sengen, har jeg arbejdet på et par lange noveller. Den ene udkommer til Fantasy Festivalen, hvor man kan finde den i standen hos Håbefulde Unge Forfattere. Reglen var, at den måtte være 500 til 9000 ord. Jeg endte på 8500+. Dumme historie, der gik sin egen vej 😊 Det er selvfølgelig en fantasy, og jeg har døbt den ”Lysende offer”.

”Lunon vil ikke væk fra sin familie, den lille gård eller ildstedet, der samler dem om aftenen, når de skal spise. Men da en lysende skikkelse opsøger den 12-årige dreng, hentyder til en familiehemmelighed og tager ham med, bliver det starten på et døgn, der forandrer alt. De fremmede, lysende væsner viser ham deres liv med underlige reder i træerne og ingen grøntsager. Og de viser ham det frygtelige ritual, Lunon skal deltage i.”

Den anden novelle er også en lang satan. Og det må man godt kalde den, når det er horror. De 13000 ord er en horror til Read.Die.Repeat. Jeg er stadig i hård kamp med redaktøren om at få den uhyggelig nok. For hvad er uhygge? Dog tror jeg, at vi er ved at være i mål. Novellen hedder historien ”hukommelsestab” og den er sendt til en illustrator, så den kan få nogle fine billeder koblet til sig.

Fremtiden for mig står lige nu i udgivelsens tegn. Jeg har jo verdens bedste fantasy og den skal sælges. Jeg skal lære, hvordan man overbeviser folk om, at de ikke kan leve uden min bog. Jeg er klar over at deres liv bliver betydeligt bedre med min bog i deres liv, men de ved det jo ikke, endnu.

Skriv gerne til mig, hvis du har idéer til, hvad der ville få dig til at smide penge efter den.