Fejring Simon Zander

Jeg havde en fantastisk formiddag i går. Også selvom jeg var vågnet ved at sparke min væg ret hårdt. (Min bror skal lade være med at smide mine sko i den flod, der (ikke) løber gennem Randers i marts måned en anden gang. Sikke en drøm.)

Jeg skulle til Simon Zanders bogreception for hans roman ”Inden det blå lys falmer” (Kan købes her). Og jeg skal indrømme, at jeg var nervøs. Jeg havde ingen anelse om, hvad etiketten forlangte af mig til sådan en sag. Jeg måtte bare prøve mig ad og være modig.

Jeg vidste heller ikke, om der var en gavesituation, men endte med at være ligeglad og købe en ting. Det handlede lige så meget om at sige tillykke til Simon, som at sige tak for en god læseoplevelse. Jeg havde nemlig allerede fået købt, signeret og læst bogen, da jeg trådte ind på biblioteket for at hilse på.

For at være ærlig, er jeg lidt stolt af den gave, jeg fik bikset sammen. Det var bare en kurvfuld skrivesnacks, men alt holdt i blå, for at det passede til dagens tema. Jeg skal indrømme, at jeg ikke ved, hvad han kan lide, men så må han jo lige give en evaluering, så jeg kan ramme bedre, når hans næste bog udkommer.

Grundet busser var jeg en af de første, der dukkede op. Nicoline nåede lige at hapse et selfie, som Simon i bedste stil photobombede, inden for mange nåede frem.

For der var mange, der dukkede op. Og nok også flere, end Simon selv havde regnet med, og det var dejligt at se ham blive så glad og rørt. Han har fortjent det, for selv de få gange jeg har mødt ham, har han formået at få mig til at føle mig velkommen. Det værdsætter jeg. Den energi han bruger på at være venlig, kan jeg kun drømme om at have. Tak for dig og dine ord, skrevne og sagte. Og selvfølgelig også for kage, der, som min gave, var blå, som temaet foreskrev.

Skrivegruppen i Aalborg mødte også talstærkt op. Vi fik samlet os om et bord, snakket, leet og fejret.

Alt imens havde jeg min egen lille fejring. I går blev jeg nemlig også budt officielt velkommen til KRABATs dejlige familie. Det føles lidt specielt, at nogen fremhæver mig på de sociale medier, men det var en god følelse, og jeg er glad for at være, hvor jeg er lige nu. Flere gange blev lykønksninger sendt i min retning, og jeg slugte med velbehag det hele. Jeg er meget spændt på, hvad vores fælles fremtid bringer.