En weekend I en ny branche

Mange af de ting, jeg har oplevet gennem de sidste år, har været fokuseret på skrivning. Med det mener jeg romaner og noveller. Tekst, der kan så for sig selv. Men måske er det på tide at prøve nyt. Det har forlaget Read.Die.Repeat hjulpet mig med. Oplevelsen i denne weekend ligger på alle måder i forlængelse af dette. Death horror comic pop-up christmas café gav mig et lille blik ind i tegneserieverdenen, som ellers har været fremmed og farligt land for mig. Men jeg er så glad for, at jeg tog af sted. Jeg fik snakket med en masse folk, som jeg ellers ikke ville have mødt, og der var hyggelig death horror julestemning.

Generelt føltes pop-up shoppen som en dejlig fejring af horror, og der var mulighed for at sætte fysiske kroppe til de internetsamtaler, jeg har haft. Der var selvfølgelig også nogle folk jeg kendte, og det var et dejligt gensyn med masser af snak.

Men jeg var der ikke bare for at have det sjovt. Jeg var der for at have det rigtig sjovt og interviewe Freddy E. Silva og Pernille L. Stenby. Jeg har ikke den store erfaring med at tvinge spændende svar ud af folk, men det behøvede jeg heller ikke, for både Silva og Stenby var gode til at tale om deres respektive emner og gjorde det nemt for mig. Passionen var inspirerende, og jeg kunne ikke lade være med at blive smittet af deres entusiasme. Det er den bedste motivation, jeg kan få: at være en del af et miljø, der er så forelsket i det de laver, at det kan ses i deres øjne, når de taler.

Jeg vil gerne sige tak til Jonas fra Read.Die.Repeat for at give mig denne mulighed, og have mig i tankerne. Og tak til alle dem der tog så pænt i mod mig, selvom jeg ved så ufattelig lidt om den kunst det er at lave en tegneserie. Som en, der ikke kan omsætte tanker til billeder, er det en oplevelse at se narrativer fra en anden vinkel. Og skal jeg være lidt egoistisk, må jeg også indrømme at det er dejligt at kende nogle gode tegnere og illustratorer. Så ved jeg, hvem jeg skal tage fat i, når jeg skal skrive noget, der kræver en tegnet dimension, som jeg aldring selv kunne skabe. Så ja, selvfølgelig har jeg skumle bagtanker, men kun fordi der findes talentfulde folk, som jeg er interesseret i at arbejde med.