Det er synd at sige, at jeg er gennemsnitlig

Så fik jeg prøvet noget nyt! Søndag udkom Jesper Riels nye podcast ”Forfatterterapi” og jeg var så heldig at blive hans første gæst. Jeg har aldrig været med i en podcast, og jeg tager det som en stor kompliment, at han spurgte mig.

Hans koncept er simpelt, men spændende, hvor gæsten kan vælge mellem nogle spørgsmål på forskellige sedler. Blå sedler for de ”sikre” spørgsmål og røde for dem, der graver lidt dybere. Jeg vil ikke afsløre, hvad jeg valgte, for det kan I finde ud af ved at høre med.

Det var en virkelig hyggelig oplevelse og jeg er glad for resultatet, selvom jeg hele tiden frygtede min egen stemme. Hvordan ville den lyde på den anden side af mine læber? Er min latter for skinger? Siger jeg noget forkert? Men i virkeligheden var det bare en rigtig hyggelig samtale med Jesper, der havde nogle gode spørgsmål og var en dygtig og lyttende ”terapeut”. Flere gange glemte jeg mikrofonen og snakkede bare. Præcis som det er meningen med den slags samtaler.

Og jeg blev klogere på mig selv. Jeg kom derfra med sætningen ”Det er synd at sige, at jeg er gennemsnitlig.” Det er et udtryk, som er meget sandt, og som jeg på alle måder kan stå ved. Og det er jo ikke dårligt, at kunne stå ved den man er. Og acceptere ens omstændigheder.

Jeg glæder mig til at høre flere afsnit, for det bliver spændende at høre fra andre forfattere, og se hvilke spørgsmål Jesper tør stille i de røde sedler.

I kan lytte med her, hvis I er blevet nysgerrige. (link)