top of page

Det er faktisk ret vildt...

  • Forfatters billede: Mariane Mide
    Mariane Mide
  • 12. jan. 2022
  • 2 min læsning

Der er sket det fantastiske, at … der er faktisk sket flere fantastiske ting, så jeg skal lige vælge hvad der kommer først.


Okay, der er kommet en lektørudtalelse på ”Lige under overfladen – udenfor intet” og den er rigtig fin. Min novelle ”Den romerske næse” bliver endda nævn som et eksempel i udtalelsen. Det er vildt at se sine skriverier blive fremhævet i en god sammenhæng. Og jeg er stadig meget stolt af den novelle.

Men det er ikke den eneste gang, jeg er blevet fremhævet for nylig. Der er kommet en anmeldelse af Read.Die.Repeat vol. 2 på Gyseren.dk. Jeg er så glad for, at novellen Ann-agram falder i smag, især fordi slutningen er var lidt af en ”4. wall breaker”. Mange tak til Jette for de dejlige ord!



Det er altid en vild følelse, at blive fremhævet, og jeg er overrasket over, hvor langt jeg er nået det sidste år. Mit 2021 har selvfølgelig været lidt længere end andres, for det føles som om det startede allerede den 6. december 2020, da Skriveværkstedet udgav min lille novelle i deres nyhedsbrev. Og der er sket så meget i 2021 at jeg hellere vil henvise til tidligere blogindlæg end skrive det hele igen.

Kort kan jeg opsummere, at jeg har vundet flere novellekonkurrencer, end jeg nogensinde havde drømt om! (To noveller mere er på vej til jer!)

Jeg har fået kontrakt på min første roman! Mange tak, KRABAT! Jeg glæder mig så meget til at dele historien med hele verden.


Og når vi taler om KRABAT og min roman, så ved de fleste nok at det var en udgivelse, jeg vandt sammen med to andre, Judith og Anne. Vi havde kun mødt hinanden kort, men ingen af os vil lade et muligt samarbejde glide ud i sandet. Derfor havde vi for nylig en god snak om vores oplevelser med at vinde og om, hvad vores bøger handler om. Vi er alle tre debutanter, og det er dejligt at have nogen at støtte sig op af. Især når vi skal udgive samtidig. Det var en lækker snak, og inden alt for længe vil vi mødes i den farlige virkelighed, når jeg drager til hovedstaden for at møde dem rigtigt.


Efter en pause i julen, er jeg også kommet i gang med mine morgenskrivninger igen. Og holdet er større end nogensinde. Jeg er så glad for alle jer, der gider stå tidligt op sammen med mig. Jeg er glad for, at andre får noget ud af den lille, men voksende gruppe. Her ses Maria, mig, Silja, Mikael, annA og Sofie.



 
 
 

Commenti


Følg mig her: 

  • Instagram
  • Facebook Social Icon

Copyright © 2022 All Rights Reserved. 

bottom of page