Den sidste uges tid

Vilde universer - Bogtræf for fantasy, science fiction og horror er stadig i planlægningsfasen.

Og for en som mig, der ikke rigtig ved noget om at arrangere den slags, er det spændende at se, hvordan tingene bliver til og med mere eller mindre besvær går op i en højere enhed. Det er også dejligt at kunne bidrage til og udbrede horror en smule. Det er trods alt der, mit eget hjerte ligger. Hallo verden, gør lige plads til mig og mine morbide tanker! Jeg er spændt, hvordan arrangementet bliver og jeg vil da anbefale alle at kigge forbi deres hjemmeside.

Hvis du har læst med her ned til, har du måske også opdaget, at jeg har givet hjemmesiden en ordentlig overhaling. Det blå er blevet grønt, og ting er både blevet tilføjet og fjernet. Det sværeste var dog at acceptere forsiden. Det er et stort billede af mit fjæs, og det er sgu en underlig følelse at se sig selv på den måde. Men sandheden er, at jeg kunne lide designet, og jeg kan jo ikke rigtigt bruge andres ansigter. Derfor har jeg bidt det i mig og står ved mig selv og følelsen af narcissisme, der bringer med. Jantelov gør det sgu svært at promovere sig selv.

Jeg vil også gerne sige tak for, at I har tage godt imod mine Nørderier om Novice. Der var lige en periode, hvor jeg skulle indhente mig selv på Facebook, men nu er jeg vist klar til at smide spændende informationer efter jer. Igen vil jeg lige nævne, de ting jeg vælger at skrive om ikke er slået i sten. Er der noget, du gerne vil høre om, kan man bare skrive til mig og kræve det.

Desværre kan jeg også fortæller om oplevelser, der aldrig skete. Krabat havde en spændende reception, eller den så spændende ud, for jeg kom ikke med. Jeg var dressed up og fin, klar til at træde ind i toget, men det dukkede så ikke op. Vi var en masse på Hobro station, der bare kunne stå og se vores købte billetter gå til spilde. Mange kunne få deres refunderet, går jeg ud fra, men med en billig orange billet var jeg ikke sikker på mine muligheder, og usikkerhed slog mig med samme kraft som når man svinger en baby mod en mur; ubehagelig lyd, der sætter sig andre steder end bare i ørene. Så jeg tog hjem og kiggede på billeder af den fine kage, som jeg ikke kunne smage. Øv.

Dog trodsede jeg regnen, solen og den der underlig blanding, der var i Aalborg i går, for at skrive sammen med nogle andre lokale. Det var en varm og våd oplevelse, og ikke på den gode måde. Tøjet klæbede til kroppen, men det var godt at se mennesker, og vi havde det ret sjovt mellem de 10 tusind skrivesprints vi jo selvfølgelig havde. Nogen fik dog lavet en del mere end mig. Okay, alle fik lavet mere end mig. Men sådan er det jo. Men det var super hyggeligt, og det er også vigtigt med den slags.