Bogforum, kort fortalt

Så er det tid at snakke om bogforum. Eller forsøge at snakke om bogforum. Jeg er stadig ved at komme mig over dagene, der, ligesom alle andre ting, efterlader mig totalt udkørt, men tilfreds. Jeg tog til København allerede torsdag og udnyttede min kusine på det groveste. (super tak for overnatning) Hyggelig aften, hvor vi både drak piña colada og fik arbejdet. Dejlig roligt, når man skulle op dagen efter og gøre sig klar til at sparke dørene ind kl 10.

Jeg havde lagt en plan for de programpunkter, jeg gerne ville se, men havde også en forventning om, at jeg ikke ville nå meget af det. For det jeg helst ville se var andre bogfolk. Og jeg blev ikke skuffet! Der var så mange dejlige mennesker, at jeg ikke kan nævne dem alle. Jeg blev også dybt forundret flere gange, når folk, jeg så op til, kendte mit navn og sagde hej. Der er sgu ingen verdner som bogverdenen.

Fredag gik hurtigt. Jeg var inde og se Andreas Boeskov og Nanna Foss tale om fantasi og magi (hvilket intervieweren tolkede som ”tal om jeres bøger”). Jeg er slet ikke i tvivl om, at de havde noget spændende at sige om emnet, hvis de havde fået lov.

Om jeg kan huske, hvad jeg ellers lavede? Nej, men jeg kan huske, at der var mennesker over alt, og jeg ville snakke med alle. Og det var også hvad der skete lørdag. Og det er faktisk også det værste ved bogforum. Allerhelst vil jeg bare gerne sidde ved et bord og snakke. Hygge med de kontakter jeg har, når vi endelig ses. Foredragene er spændende, men det er meget det samme de snakker om. Der er ikke noget galt med at snakke om bøger, men så gør det og gå lidt i dybden. De små 30 minutter som folk har, og ofte skal dele med andre, er ikke nok til mere end et resumé. Jeg vil have noget andet end det, jeg kan læse på nettet hjemmefra. Og det er ikke forfatterne der er noget galt med! De skal jo svare på de spørgsmål, som de får. Det er arrangementet, der ikke skraber dybere end overfladen. Så er det bedre at snakke med dem. Eller med folk, der er dedikerede, som jeg selv er, og få en spændende samtale. Fx om et bord med en øl, eller på gulvet midt i en solskinsplet.

Jeg er så taknemmelig for de gange, jeg havde mulighed for at hilse på nye mennesker i weekenden. Jeg vil ikke nævne nogen ved navn, for jeg glemmer sikkert nogle. Min hjerne er stadig ikke kommet sig over arrangementet. Og det er mine fødder vist heller ikke. Men jeg fortryder intet! Jeg vil gerne have mere bogforum, men med dybde. Måske er det derfor, Fantasticon og Vilde Universer betyder så meget for mig? Man kan virkelig nørde og give hjernen noget at arbejde med. Så må jeg bare arbejde på at skabe arrangementer med den mulighed.