Blodig blæk og taknemmelighed

Nogle gange er det meget svært at finde på noget relevant at skrive i en blog, der på mange måder er afgrænset til mit skriveeventyr, men så sker der noget, der slår benene væk under mig.

Det skete i julen, da jeg modtog et julekort fra Maria. En dejlig hilsen, der fortalte hvad hun synes om mit selskab. Det var fantastisk at vide, at jeg kunne bytte rundt på vores navne og sende det direkte tilbage. Alle de søde ord gælder også den anden vej.

Nu er det så sket igen. Der kom post, som jeg ikke ventede. En lille, grå pakke i min postkasse, der så farlig og truende ud, til jeg så, hvem den var fra. annA styrK.

”Hvorfor sender du mig dog pakker, kvindemenneske?” Jeg tog den med til min lejlighed og åbnede den forsigtigt. Med rystende hænder kom jeg gennem det grå papir. Der var to ting til mig. En Dracula paperblank notesbog og en lille konvolut lukket med et vokssegl. Et stort A, der med sikkerhed er et symbol for det sidste a i hendes navn. Bogen var fin og hun havde teaset mig med den siden bogforum! Jeg åbnede den lille konvolut og fandt den vildeste omsorg, der kan sendes med post. Og måske endda overhovedet. Et brev skrevet i blodrød blæk og tre små flasker med sovestøv, fordi hun ved at jeg ikke sover så godt i tiden. (”ikke så godt” er muligvis en underdrivelse)

Det er disse to oplevelser, der gav mig en åbenbaring om hele denne branche som forfatter.

Man siger, at venner er den familie, man selv vælger. Og det er meget sandt. Men som forfatter kan jeg også vælge mine kolleger. Jeg kan vælge dem, som jeg arbejder bedst med, men også dem hvor jeg har bedst kemi. Der er ikke en boss, der bestemmer, at jeg skal arbejde sammen med sure Birgit (undskyld til alle søde Birgitter i denne verden). Jeg har haft frihed til at finde nogle fantastiske mennesker og jeg er lykkelig for, at de har valgt mig til i deres liv.

Så medforfattere derude; husk, at selvom forfattergerningen kan være ensom, er der folk derude, som kan være gode kolleger, fantastiske venner og ofre for dine dårlige jokes.

Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der tænker på mig. I ved selv hvem I er, for det er jeres tanker jeg snakker om. En stor del af jer gør noget, som jeg ikke selv kan: I tror på mig. Mange mange tak.